Sandtoftevej 54, Blåvand

Helårs feriehus

Huset er et veludstyret 3-længet stråtækt murstens kvalitetshus med rigtig god atmosfære - året rundt.
 
Husets midtpunkt vil ubetinget være poolrummet med den 18 m² store swimmingpool.
Poolen er 140 cm dyb og 28 grader hele året. Huset rummer også sauna og helt nyere spabad med indbygget varmelegeme, der kan opvarme/holde vandet varmt.
 
Fra det store opholdsrum, bestående af kombineret køkken (nyt 2017 med alle hvidevarer) og stue, er der udgang til 70 m2 træterrasser. Østvendt morgenterrasse og stor sydvestvendt terrasse - så solen kan nydes dagen lang. Solsenge og masser af borde, stole og bænke på begge terrasser. To badeværelser med brus og gulvvarme. To soveværelser med dobbeltsenge og 2 skabe samt værelse med 2 køjesenge og god skabsplads - i alt 8 sovepladser + barneseng.
 
Der er kabel-TV med Stofa tv-pakke, gratis trådløst internet samt varmepumpe, der reducerer udgifterne til opvarmning.
 
Keramisk komfur med varmluftsovn, køle-/fryseskab, mikroovn, emhætte, kaffemaskine, opvaskemaskine, vaskemaskine, tørretumbler og støvsuger. Weber kuglegrill.

Nyere spa med varmelegeme, sauna med ny ovn samt swimmingpool.
 
18 m2 stråtækt "anneks" med ekstra havemøbler og grill samt mulighed for opbevaring af cykler, barnevogn m.v.
 
Accept for at medbringe rolig hund.